Mit 60 liters akvarie, er mit første akvarieprojekt, og det blev startet d. 10 april 2026. Det er en fredelig fællesskabstank og er hjemsted for 5 kuhli ål (Pangio Kuhlii), 6 dværgsugemaller (Otocinclus affinis), 8 glasmaller (Kryptopterus bicirrhis), 10 neocardina cherry rejer, 4 blue moscow guppy voksne (1 han 3 hunner) og ~10 guppy yngel. Dette anses af mange som et overbefolket akvarium, dog viser alle fiskene tegn på trivsel. Glasmallerne, som skulle være tæt på umulige at parre i fangskab, parrer sig i akvariet (Jeg har dog ikke fundet æg endnu, da de spiser dem hurtigt) Og kuhli ålene er aktive om dagen, og slet ikke sky. Akvariet følger ingen fast vandskifte plan, da jeg forsøger at holde alting så naturligt som muligt. Jeg tester vandet ofte, og skifter ca. 30% af vandet efter behov. Det er dog minimalt hvor tit det sker, da der er mange planter der kan optage affaldstoffer, og et veletableret bioligisk filter med bakterier, der omdanner de giftige affaldstoffer ammoniak (NH3) og ammonium (NH4+) til nitrit (NO2-) og derefter til nitrat (NO3-) som er langt mindre giftigt for fisk, og meget lettere for planterne at optage.
Mit 57 liters akvarie er mere eksperimentalt, og blev sat op for at isolere den aggresive kampfisk fra den rolige fællesskabs tank. Akvariet er opsat efter Walstad metoden, som beskrevet i bogen "The Ecology of The Planted Aquarium" (Diana Walstad, 2003) ((4. Udgave))) I bogen beskriver hun bakterie processer, tungmetallers giftighed for planter og fisk, og andre biologiske processer i akvarier. I et almindeligt akvarie med planter, tilføjer man et lag akvariegødning, under sandet, da mængden af tungmetaller og andre nærringsstoffer styres helt præcist. Diana argumenterer dog for, at hvis man har nok planter, at man så kan bruge helt almindeligt pottemuld som gødning. Dette er meget i mod standard akvarieopsætning, som går meget op i steriliteten af bla. grundlaget. Derudover blev fiskene tilføjet øjeblikkeligt efter opsætning, hvilket også er stærkt frarådet, da det biologiske filter (bakteriekolonier) endnu ikke er etableret, og ikke i samme grad kan omdanne affaldstoffer. Dog kan planterne optage ammoniak direkte, dog i en lavere koncentration end nitrat, men med nok planter og regelmæssige tests, lykkedes dette uden nogen som helst problemer, og kampfiskens finner har aldrig været flottere. Akvariet testes regelmæssigt, og der har endnu ikke været behov for vandskift.